Bliv klar til EUX
For at starte på grundforløb 2 på EUX skal du have bestået Dansk C, Engelsk C og Samfundsfag C.
Det kan du gøre på et forberedende EUX-forløb på HF & VUC Klar.
HF & VUC Klar har EUX for-forløb med start i januar og august. Så er du klar til at påbegynde din EUX-uddannelse et halvt år efter.
Du kan tage en EUX i forbindelse med en række erhvervsuddannelser herunder logistikassistent, handelsassistent, værktøjsmager, finansuddannelsen, receptionist, automekaniker, elektriker, anlægsgartner, kontorassistent, eventkoordinator, smed m.m.
Undervisning
Undervisningen foregår på HF & VUC Klars afdelinger i Slagelse eller Korsør, hvor du bliver en del af uddannelsesmiljøet på HF. Underviserne er vandt til at undervise unge og voksne, som har været ude af uddannelsessystemet i et stykke tid, og underviserne er klar til at støtte dig gennem hele forløbet.
Hvis du har udfordringer omkring ordblindhed – eller læse og skrivevanskeligheder i øvrigt – er der mulighed for supplerende og støttende undervisning på disse områder.
Selvom adgangskravet til EUX grundforløb 2 er Dansk C, Engelsk C og Samfundsfag C, modtager du også undervisning i matematik på 10 klasse niveau og IT på EUX for-forløbet. Vi sikrer dermed, at du er opdateret i matematik og IT, så du er godt klædt på til din videre uddannelse.
Fag
- Dansk C
- Engelsk C
- Samfundsfag C
- Matematik FE
IT er integreret del af undervisningen.
Økonomi
Det koster 550 kr. pr. fag for dansk, engelsk og samfundsfag. Matematik FE koster 130 kr.
Forløbet koster i alt 1.780 kr.
Forløbet er SU-berettiget.
Ud over deltagerbetalingen til de enkelte fag, kan der være egenbetaling til ekskursioner og andre undervisningsmidler, fx skal du selv medbringe din egen PC.
Eksamen
Du skal til eksamen i efter endt undervisning;
- Dansk C
- Engelsk C
- Samfundsfag C
Faglig dokumentation på efter hvert niveau;
- Matematik FE