HF & VUC Klar søger SPS-mentor

Har du lyst til at yde støtte til unge og voksne studerende, mens de er i gang med at uddanne sig på 9. – 10. klasse eller på HF? Ønsker du at arbejde på en dynamisk uddannelsesinstitution med masser af selvstændigt arbejde, spændende udfordringer og gode kolleger? Så er det lige dig vi står og mangler.

 

Vi søger pr. 1. august 2024 en SPS-mentor til vores afdeling i Ringsted, som kan støtte vores studerende med deres udfordringer, så de kan uddanne sig på lige vilkår med andre studerende.

 

Om stillingen

Som SPS-mentor tilbyder du samtaler og sparring til de studerende med forskellige typer funktionsnedsættelser. Der kan også være tale om støtte i forbindelse med undervisningen.

 

SPS-støtten skal bidrage til at skabe struktur, systematik og overblik i studiet, og støtte op om indlæring og gennemførelse af uddannelsen.

SPS-støtten skal bidrage til at skabe struktur, systematik og overblik, der støtter op om indlæring og fastholdelse.

 

Arbejdstiden i stillingen aftales med den rette ansøger. Arbejdsstedet er på vores afdeling i Ringsted og eventuelt på institutionens andre afdelinger efter behov.

 

Om dig

  • Du har relevant uddannelse – meget gerne som socialpædagog
  • Du har erfaring med SPS-vejledning
  • Du er tillidsskabende og har stærke relationelle kompetencer
  • Du har erfaring med samtaler, sparring og vejledning af unge og voksne
  • Du har overblik og gode planlægningsevner, så du skaber sammenhæng for dine SPS-studerende
  • Du er god til at formulere dig skriftligt i forhold til reglerne under SPS-lovgivningen

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte vicerektor Lene Meyland på telefon 58 55 50 50.

 

Ansøgning

HF & VUC Klar ønsker, at personalesammensætningen skal afspejle den generelle befolkningssammensætning. Vi opfordrer derfor alle, uanset alder, køn, religion eller etnicitet til at søge.

 

Ansøgning, CV og andre relevante bilag skal sendes på mail til ansogning@vucklar.dk. Ansøgningsfristen er senest fredag den 31. maj 2024.

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 11. juni 2024.

 

Om HF & VUC Klar

HF & VUC Klar er en uddannelsesinstitution med et stort udbud af uddannelser og kurser, herunder 2-årig HF, HF-enkeltfag, Almen voksenuddannelse (AVU), Forberedende voksenuddannelsen (FVU), Ordblindeundervisning (OBU) og virksomhedsrettede kurser (VEU).

 

På 2-årig HF går der ca. 250 studerende. På HF-enkeltfag har vi ca. 500, unge og voksne studerende. På vores 9. og 10. klasse for voksne forløb har vi ca. 400 voksne studerende.

 

HF & VUC Klar har ca. 90 medarbejdere fordelt på tre afdelinger beliggende i Ringsted, Korsør og Slagelse.

 

Læs mere om os på www.vucklar.dk

Når du søger job hos os

Information om dine rettigheder i forbindelse med behandling af dine persondata

Du har nogle rettigheder, fordi vi registrerer oplysninger om dig i vores mail-system, når du søger job hos os. Samtidig vil vi informere dig om, hvordan vi behandler din ansøgning, og dermed om formålet med at vi registrerer oplysninger om dig.
Vi modtager udelukkende ansøgninger skriftligt via vores mail: ansogning@vucklar.dk
Når du søger en ledig stilling hos os via mail, så registreres din mail i vores mailsystem, for at vi kan besvare din ansøgning.

 

Sådan arbejder vi med din ansøgning
Når vi læser din ansøgning, vurderer vi konkret dine kvalifikationer i forhold til stillingen. Et ansættelsesudvalg gennemgår alle ansøgninger når ansøgningsfristen er udløbet, og aftaler hvem vi indbyder til en personlig samtale med udvalget.
Vores mål er at besætte den ledige stilling med den ansøger, som er bedst kvalificeret såvel fagligt som personligt.
Efter de personlige samtaler vil vi ofte søge yderligere oplysninger om den ansøger, som vi finder bedst kvalificeret. Vi indhenter oplysninger om ansøgeren hos de referencer, som ansøgeren oplyser.
Når vi har besat stillingen, sender vi et skriftligt afslag via mail til de øvrige ansøgere, som ikke kom i betragtning. De ansøgere som har været til samtale, kontakter vi telefonisk.
Efter 30 dage slettes alle ansøgere fra vore mailsystem, herunder også uopfordrede ansøgninger.

 

Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. 

 

Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. 

 

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

 

Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

 

Retten til at trække samtykke tilbage
Ved indsamling af visse former for persondata vil du blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring, således at vi har lov til at opbevare, anvende og behandle data. Dette gælder fx, hvis vi tager billeder af dig til markedsføringsbrug mv.
Hvis du har underskrevet et sådant samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.

 

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring. 

 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. 
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

 

Klage til Datatilsynet 
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.