Grøn Skole
HF & VUC Klar arbejder aktivt med FNs 4. verdensmål: kvalitetsuddannelse. Vores mission er at skabe et læringsmiljø, hvor nuværende og kommende studerende kan få en kvalitetsuddannelse og adgang til livslang læring.
HF & VUC Klar arbejder systematisk med FN's verdensmål, og er med i forskellige fora for at fokusere på grøn omstilling og bæredygtig udvikling:
Unesco Verdensmålsskole
HF & VUC Klar er blevet optaget ASP-netværket (som står for Associated Schools Project) – et netværk med 12.500 skoler og uddannelsesinstitutioner i 184 lande. Det betyder, at vi har forpligtet os til at arbejde med FN's verdensmål som skole og i undervisningen.
Vi mener, det er vigtigt, at studerende får mulighed for at se deres egen rolle i FNs verdensmål. Det gør vi gennem undervisning, projekter og andre former for læring, hvor studerende udvikler en forståelse for FN’s verdensmål. Vi ønsker desuden at skabe et miljø hvor alle kan bidrage med deres egne erfaringer og ideer til arbejdet med verdensmålene.
Grøn Skole
HF & VUC Klar er tildelt ”Det Grønne Flag” af Friluftsrådet. Det grønne flag er et undervisningsprogram, hvor formålet er at uddanne unge til bæredygtig udvikling og give dem handlekompetencer til at gøre en forskel.
Klik her for at læse HF & VUC Klar’s grønne vision og principper her.
Klik her for at læse Friluftsrådets begrundelse for tildeling af det grønne flag her
2030-certificering
Vi er ligeledes tilmeldt certificeringsordningen ”2030-skoler”, som er en ordning for skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor man for at blive certificeret skal igennem en række ”byggeklodser”, som forholder sig til både undervisning, værdier og skolens drift. Skolen kan opnå certificering, når der er lavet en 3-årig handleplan for verdensmålsindsatsen og påbegyndt implementering. Det vil sige, at der skal være gennemført undervisningsaktiviteter, elevinvolvering, samarbejder med lokalsamfund eller andre aktører og bæredygtighedstiltag i forhold til skolens drift.