Brobygning
Kære kommende brobygningselev på HF & VUC Klar
Hvis du går i 8. klasse, 9. klasse eller 10. klasse har du mulighed for at komme i brobygning på HF i Ringsted eller Slagelse.
Brobygning foregår som enten 2-dages, 3-dages eller 5-dages forløb. Undervisningen er placeret fra kl. 8.05-12.35.
I brobygningsforløbet vil du både blive introduceret til fag som fx dansk og matematik men du kan også prøve vores nye fag; mediefag, psykologi, drama og tyrkisk. Få indblik i hverdagen på HF og VUC Klar, mød en repræsentant fra Studierådet og hør om vores studiemiljø. Vores studievejleder vil fortælle om opbygningen af HF uddannelserne hos os, herunder tilbud om den støtte du kan få mens du går på HF.
Hvis du får brug for at spørge om noget, når du er på skolen, kan du altid spørge i Studieservice.
Husk!
Du skal medbringe bærbar PC. I Slagelse er der mulighed for at købe mad i vores kantine, og i Ringsted skal du selv have madpakke med.
Tilmelding
Hvis du ønsker at komme i brobygning hos os, skal du tilmelde dig via din skole og UU vejleder.
Transport
- Slagelse: Gå afstand fra Slagelse Station hvis du kommer med bus.
- Ringsted: Bybus 401A mod Campus
Sygdom
Bliver du syg i forbindelse med brobygning hos os, skal du huske at ringe på tlf. 5855 5050 og oplyse dette.
Vi glæder os til at se dig på HF & VUC Klar.